Premiumannoncører:
Episode 117 : 09 november 2024
Vi går ind i en periode med øget risiko for regn og blæst. De seneste år har store mængder vand udfordret både Køge Kommunes beredskab og mange husejere. Som en del af det store 'Køge dige'-projekt har byrådet besluttet at opføre en højvandsport i Køge Havn for at beskytte kritiske områder. Hør borgmester Marie Stærke fortælle om højvandsporten og 'Køge dige'-projektet, der skal sikre kommunen mod fremtidige oversvømmelser.
Episode 116 : 05 november 2024
I dette interview deler Dennis sin passion for sibiriske huskyer og sin interesse for slædehundekørsel – både her i Danmark og i Sverige, hvor han også har deltaget i forskellige slædehundeløb. Dennis bor i Klippinge og ses ofte køre rundt i de danske skove med sin vogn og sine hunde. Vi dykker ned i sporten og kulturen omkring slædehundekørsel, og hvad det var, der i første omgang fik ham til at forelske sig i sibiriske huskyer og den unikke verden, som slædehundekørsel tilbyder. Oplev en passioneret fortælling om livet med disse utrolige hunde og sporten, der binder dem sammen.
Episode 115 : 31 oktober 2024
Køgekalenderen giver igen i år en helt unik oplevelse i udvalgte butikker i Køge og skaber julestemning for alle. Mød Ulrik, manden bag Køgekalenderen, og hør om, hvad denne særlige julekalender går ud på, og hvordan projektet støtter både Mødrehjælpen i Køge og Køge Handel med deres mange aktiviteter i byen. Du kan stadig nå at købe en kalender i udvalgte butikker og blive en del af det festlige juleprojekt, men skynd dig – der er kun få tilbage
Episode 114 : 29 oktober 2024
Mød Karen Lempel, ejer af Skousen i Den Hvide By i Køge, som i dag (29. okt) fejrer fødselsdag med sin Skousen-butik 🎁🎉 der også er pyntet op til Halloween 🎃 Skousen byder på bobler og lagkage 🍾🎂 og alle er velkomne.
Et stort tillykke til Karen og Skousen Køge 🥳 som har været annoncør og stor støtte til Køge.tv & podcast siden vores start for lidt over et år siden
Episode 113 : 27 oktober 2024
Mød Alan fra Den Store Bagedyst på DR1. I dette interview fortæller Alan om sin deltagelse i det populære tv-program, hvor han de sidste fire lørdage har været en stor del af danskernes foretrukne tv-underholdning. Men i fjerde afsnit rakte Alans talent desværre ikke længere, og han måtte forlade programmet og de øvrige deltagere, som han har knyttet et tæt bånd til. Hør Alan fortælle mere i dette indslag, og se tv-programmet på DR's app
Episode 112 : 23 oktober 2024
Jeg taler med mødeleder Louise fra erhvervsnetværket GLOBAL-Network i Køge, som samler erhvervsfolk fra hele området hver 14. dag til morgenmad og netværk på Bistro17. Her mødes virksomheder og professionelle på tværs af brancher for at vidensdele, skabe nye kunderelationer, finde værdifulde samarbejdspartnere og optimere deres leverandører. Netværksgruppen mødes torsdage i lige uger kl. 08.00, og det er gratis at komme med som gæst og opleve netværkets dynamik, værdien af relationer og mulighederne for forretning.
Du finder tv-kanalen Køge.tv på youSee kabel-tv i Køge, Solrød, Roskilde, Lejre, Ringsted, Faxe og Stevns kommuner.
Køge.tv sender døgnet rundt.